onsdag den 13. november 2013

Giv lidt kærlighed og julemagi

Jeg har sat hele denne uge af til at rydde op og ikke mindst ud, i vores næsten 200 kvm. store hus plus loft og carport. Jeg har aldrig nænnet at smide ud, så derfor bliver alt gemt, for: 'Hvad nu hvis man liiige fik brug for det?' eller 'Hvad nu hvis man lige kendte en som stod og manglede den dims?' eller 'Den kan jeg helt sikkert sælge på loppemarked til sommer' Kender I mon det?

Vi har længe drømt at at bo meget 'simpel living' og det kræver at der er orden i alle skuffer, papirer bliver sat i mappe og ikke mindst unødige ting ryger ud. Vi er rigtig meget priviligeret, at vi begge har rigtig mange ting, gennem de mange forskellige brancher, vi gennem tiderne har været i. En del af mit og pigernes dyreste tøj, bliver sat til salg og resten (som ca. fylder godt og vel 4-5 flyttekasser) giver vi til velgørenhed. Der er ting som ikke længere har meget værdi for os, men som andre kan få rigtig meget glæde af.

I første omgang har jeg valgt at hjælpe mange familier via denne Facebook gruppe 'Julehjælp'. Umiddelbart tænker vi fleste nok, at ingen Danskere lider nogen nød, men inde i denne gruppe, kan i få et helt andet syn på fattigdom i Danmark. Der er mange enlige mødre derude, som er på kontanthjælp og har 2,3 eller flere børn og bare ikke kan få økonomien til at række, så alle børn kan få en magisk jul, med alt hvad der hører sig til.

Mange af børnene har meget beskedne ønsker som: kreative ting, maling, DVD'er, makeup, smykker, LEGO eller bare små gaver så de ligesom alle sine venner, kan få en pakkekalender. At være enlig mor med få midler, så er det nærmest en umulig opgave at købe 2 eller 3x24 pakker! Får mig var det meget nemt at finde 24 små stykker legetøj, blandt mine pigers, som bare lå nederst i en af deres mange legetøjs kasser og sende det ud til børn, som virkelig kan få stor glæde og gavn af det.

De større børn ønsker sig tøj, makeup, film, spilleboxe og smartphones -det er efterhånden ret u tjekket at være teenager her i Danmark, uden en smartphone. Jeg har desværre ikke sådan en, da jeg for nyligt fik ødelagt min iPhone 4 og nu har taget en gammel 3'er i brug - ellers var den prompte sendt afsted. På loftet har vi ca. 100 gode DVD'er som vi har gemt, fordi min kæreste altid siger: 'den er bare så fed og jeg får sikkert lyst til at se den en dag igen' -men efter som vi både har ca. 700 viasat kanaler, Netflix, YouSee Bio, så tog det altså ikke mange sekunder at blive enige om, at de DVD'er ikke skal ligge og samle støv.

Jeg har ryddet (meget!) op i mit krearum og har delt de mange fine og brugbare sager ud i små poser, som jeg sender ud til de piger som ønsker jeg krea ting. Har bla. fundet: fjer, perler, maling, papir, glimmer, snor mm. Måske har du selv lidt for meget liggende dybt i skufferne?

En pige ønskede sig brændene et sæt LEGO Duplo -et sæt som vi faktisk havde og selvom mine piger elsker Duplo, så kiggede jeg lige ned i den kæmpe store spand fyldt med klodser, som nok består af 10-15 sæt! Jeg tror at de har nok og jeg tager også lidt klodser fra inkl. figurer og dyr, så er der til et par fine kalendergaver til børn.

Idéen med dette initiativ er at vi 'givere' selv sender pakkerne afsted. For mit vedkommende er jeg nu oppe på 10 gode pakker, hvor jeg forsøger at give mellem 10-20 ting til hver familie. Det løber selvfølgelig op i forsendelses omkostninger, men har bare besluttet mig for at købe en gave mindre til hver af pigerne (som bestemt ikke lider nogen nød!) og så går det lige op.

Det er virkelig en dejlig følelse at hjælpe, nu har jeg fået luft herhjemme og alting bliver virkelig sat i perspektiv, når man sidder og laver velgørenhed. VI HAR DET JO SÅ GODT!! Det er sådan en dejlig følelse, lige at blive mindet om det.

Udover dette hjælper jeg også et børnehjem i Afrika, de får noget af det mere brugte tøj og bamser. Mit fadderbarn i Kap Verde får penge hver måned og jeg drikker 7 to go latté mindre. Min kæreste og jeg drømmer om at tage til Afrika en dag med vores piger og bidrage med vores hjælp, jeg synes det er så vigtigt at de lærer at hjælpe andre, i denne ellers ret så barske verden. Jeg prøver at forklare dem at vi giver deres tøj til nogle børn som ikke har så mange penge. Jeg tror ikke at de forstår det endnu, men det er meget godt for dem at se og høre om det.

For få midler kan vi hjælpe andre og det er bare så dejligt! Hvad laver i af velgørenhed?





16 kommentarer:

  1. Jeg bliver varm om hjertet af at læse dit indlæg, Kira! For der er så meget omtanke og medmenneskelighed. Ud fra din beskrivelse er det virkelig en fin sag, og det kunne jeg bestemt godt overveje at støtte.

    Vi bor på 126 kvm, og uden loft (alt er til kip), så vi har trænet os i mere simple living, hvor vi hele tiden rydder ud. Alt hvad vi ikke bruger giver jeg til genbrug, da jeg også godt kan lide tanken om at tingene får nyt liv. Aspektet med at være direkte giver tænker jeg også må være motiverende. For du har ret i, at i kreaskufferne, i skabene og andre steder gemmer der sig ting som sagtens kan glæde andre, og som måske forsvinder lidt i egne mængder.

    / Maiken

    SvarSlet
    Svar
    1. Og Røde Kors indsamlingen plejer at være min årlige gode samvittighed. ;)

      Slet
    2. Jeg er vild med at sende direkte til familierne, selvom det kræver noget mere af en. Men jeg ved at det kommer til nogen som virkelig bliver glad og det varmer mine hjerte. Når man smider en pose i Røde Kors, så ryger meget i deres butikker og så skal folk betale for det. Det samme med mødrehjælpen og sådan synes jeg ikke jeg personligt vil støtte. Hos julehjælp kan man med rigtig god samvittighed nøjes med at give til en eller to familier...det er vist bare mig som har lagt et stort arbejde i det og så får vi virkelig ryddet op som vi trænger til ;-)

      Slet
  2. Fantastisk Kia. Som jeg skrev giver vi også til Julehjælp og derudover støtter vi en pige gennem SOS børnebyerne. Det er så vigtigt at vores børn lærer noget om at hjælpe andre, som ikke har de samme muligheder som os. Kram til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har lige så fantastiske intentioner Signe <3 Så skønt! Ja man kan ikke starte for tidligt med at lære vores børn lidt medmenneskelighed. Det er så sundt.
      Kram tilbage til dig ;-)

      Slet
  3. Super god ide, det gav mig lige det spark bagi jeg behøvede. Jeg har i lang tid udskudt at ordne loft, kælder, skur og garage, men i morgen sker det, og jeg ved at jeg helt sikkert kan finde noget til Julehjælp. Så tak for sparket, det var nødvendigt;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det godt at høre!! Er helt sikker på at du kan gøre en forskel, med det du finder frem når du rydder op ;-) Rigtig god fornøjelse. Det er simpelthen så skønt at være i gang.
      Kh. Kira

      Slet
  4. Rigtig rigtig godt initiativ. Jeg er også aktiv på julehjælp og synes, at det er et virkelig godt initiativ fordi det er så personligt. Når nu du er ved at rydde ud, rydder du måske også ud i bøgerne og her er (også) en rigtig god og vigtig sag.
    http://www.booomerang.dk/projects/onskelisten/

    SvarSlet
  5. De fleste asylcentre tager også imod både tøj, legetøj og andet udstyr med kyshånd. Jeg kører ud til vores ca. et par gange om året og de bliver altid meget glade, men det er også rigtig mange børn (også uden forældre) derude

    SvarSlet
  6. De fleste asylcentre tager også imod både tøj, legetøj og andet udstyr med kyshånd. Jeg kører ud til vores ca. et par gange om året og de bliver altid meget glade, men det er også rigtig mange børn (også uden forældre) derude

    SvarSlet
  7. De fleste asylcentre tager også imod både tøj, legetøj og andet udstyr med kyshånd. Jeg kører ud til vores ca. et par gange om året og de bliver altid meget glade, men det er også rigtig mange børn (også uden forældre) derude

    SvarSlet
  8. De fleste asylcentre tager også imod både tøj, legetøj og andet udstyr med kyshånd. Jeg kører ud til vores ca. et par gange om året og de bliver altid meget glade, men det er også rigtig mange børn (også uden forældre) derude

    SvarSlet
  9. De fleste asylcentre tager også imod både tøj, legetøj og andet udstyr med kyshånd. Jeg kører ud til vores ca. et par gange om året og de bliver altid meget glade, men det er også rigtig mange børn (også uden forældre) derude

    SvarSlet
  10. Hej Kira
    Hvor er det fedt, at du gør det. Jeg har set gruppen på facebook, og jeg har også overvejet at gøre det samme som dig. Jeg får så ondt i hjertet af at tænke på de familier, som bare ikke har råd til at få en rigtig glædelig jul med alt hvad der dertil hører. Jeg har tænkt og tænkt over, hvilket legetøj, vi kunne undvære, men er faktisk kommet frem til, at mine børn ikke svømmer fuldstændig i legetøj, og jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle tage fra. Derfor er jeg ude i at købe noget nyt til dem i stedet.
    Men jeg vil helt sikkert tilslutte mig dit gode initiativ. Og så synes jeg, at nogen af de andres ideer med asylcentre er fantastiske. Det vil jeg huske, når mine børn ikke vil bruge deres legetøj mere.

    Til gengæld støtter vi fast Unicef hver måned med et større beløb. Men jeg synes også, det er vigtigt at hjælpe i vores eget lille land - for der er altså også mange der har brug for det.

    kh tine

    SvarSlet