Når tiden står stille

I søndags var hele vores lille familie samlet, på vel nok den smukkeste efterårsdag! Det sker faktisk (desværre) alt for sjældent, at vi 4 laver noget sammen, uden der er telefoner som ringer, emails der skal besvares eller børn som bare ikke er tilfredse. I søndags var en skøn dag. Vi tilbragte hele eftermiddagen i bagende sol i dyrehaven. Min iPhone lå langt nede i tasken, vi var der begge to for vores yndlingspiger og det kan pigerne virkelig godt lide! Vi red hestevogn, så mange fantastiske dyrevildt, gik tur på en lukket bakke (til frustration for Lua!!), Spiste økologisk frokost på Piil & Co, fotograferede og slog hul på helt nye uldstrømpebukser!! Alt i pigernes tempo og dejligt.

...desværre er det for tiden meget sjældent, at vores hverdag er tæt på at være så idyllerisk. Jeg er ofte alene med pigerne, fordi K har vanvittigt meget arbejde at gøre, det ender tit ud i, at jeg er en meget stresset og træt mor. Især efter jeg er startet på job, føler jeg mig bare ikke tilstrækkelig herhjemme. Vigtigst af alt er jo, at jeg har overskud til mine piger og især Lua, som kræver mig 110%. Hun har fået en diagnose, heldigvis noget vi kan arbejde med og nu står vi over for en masse store valg og udfordringer i fremtiden. Jeg elsker mit job og kan heldigvis stadig arbejde, men nu passer det bedre end i mit tempo, da mine nuværende arbejdsopgaver kan klares hjemmefra. Det er virkelig skønt!

Palma er i kjole fra Wheat // Liberty jakke som jeg syede til Lua, da hun var 2 år. Elsker at den nu er i brug igen.