Vi elsker sne og aktive ferier, men kan også rigtig godt lide varme. Derfor drømmer jeg mig til min favorit destination i Frankrig, nemlig Val Thorens og har bl.a kigget lidt nærmere på mulighederne for børn. Er dog ikke helt sikker på, at det er stedet for børn på mine pigers alder, selvom der selvfølgelig er masser af aktiviteter og gode børnebakker. Så nu kigger vi mere på nogle mere familievenlige destinationer, som jeg vist nok har hørt at Østrig er gode til at levere. Faldt bl.a for muligheden for at tage i vandland, da jeg læste om Sölden. Eller tager jeg helt fejl? Burde vi bare pakke bilen og tage færgen til Norge? Der er bare så kooooldt jo ;)
Min egen debut på ski, startede for godt 22 år siden. Jeg var 7 år og var med mine forældre og nogle af deres venner i Avoriatz i Frankrig! Vi kørte dertil og jeg husker kun, små brudstykker fra ferien, som alligevel var starten, på et langt kærligheds forhold til ski, sne og pister! Jeg kom på 'skiskole' hos en dansk pige, som kørte alene med mig hver dag, i en time eller to måske! Det var SÅ fedt (og sikkert også for mine forældre som kunne suse afsted uden mig!). Jeg kan slet ikke huske hvad hun hed, men vi spiste Haribo pesetos vingummi (som jeg havde bragt med i store mængder fra færgen) og så lærte jeg at tælle til vist nok 10 på fransk og smagte hvor fantastisk limonade smager. Det var sand kærlighed til skisporten og hvad der høre dertil.
Sidenhen fik jeg en lillesøster og min mor stoppede med at stå på ski. Derfor blev det en tradition, at min Far og jeg hver i uge 12 år kørte til Hemsedal i Norge, sammen med alle hans kammerater, fra den dengang famøse Round Tabel klub og deres børn. Det var den absolut fedeste uge på hele året og jeg havde det super fedt alene med min far, for derhjemme var han bare travl og var ikke, den helt store far-type! Vi kørte afsted i hans Marcedes Cabriolet med begge par ski på tværs og verdens mindste bagagerum tætpakket. Det var ret komisk og simpelthen så hyggeligt. Jeg var uden tvivl mere til skiferie end sommerferie og kan huske at jeg havde en urealistisk drøm om, at vi da endda måtte kunne få så meget sne i Danmark, at der kunne laves skisports steder. Det med bjergene var en mindre detalje ;)
Da jeg blev ældre og dygtigere på ski, begyndte vi at tage mere og mere til Frankrig, hvor vi rejste med min fars bedste ven og datter. På disse ture lærte jeg bl.a at være meget mindre kræsen (min far havde ikke så meget tolerance, som min mor tror jeg), jeg oplevede min første seriøse forelskelse, da jeg som 13-14 årig forelskede mig i den 10 år ældre vældig populære skibums i Val Thorens, som jeg bestemt ikke mente at jeg kunne gå gennem livet uden. Forelskelsen varede i flere år, men manden i mit liv blev han (heldigvis) ikke. Haha! Siden hen er det blevet til fantastiske ture med veninder og klubber og har masser af gode minder fra hver og en tur (desværre ikke så mange billeder)
 |
| Altanen i Val Thorens med udsigt over den øverste del af byen. Med på billedet har mine elskede Rossignol sneget sneget sig med og jeg kan ikke vente med at komme ud og køre på dem igen! |
Min sidste rigtige skiferie var for snart 6 år siden (også Val Thorens) med min kæreste. Vi mødtes med min London veninde og hendes kæreste og skulle bo i hendes lejlighed. Med meget lidt plads!
Jeg havde det småskidt den første dag og var i øvrigt gået 1 uge over den planlagte menses. Jeg var GRAVID! Jeg tog en test og var jo helt målløs. Vi havde lyst til at tale om det her nye barn og vi sad hele natten i det indendørs center, ret mørk og ret kedeligt, men vi havde jo bare lyst til at være alene, hvilket veninde+kæreste ikke helt havde forståelse for. Jeg fik faktisk slet ikke, stået særlig meget på ski den uge, da jeg var vildt bekymret for at slå mig. Men det fantastiske ved netop Frankrig, er jo den bagende sol. Der er masser af dejlige cafeér hvor man kan nyde de smukke bjerge og drikke fantastiske limonader. Det er for mig en stor del af skiløbet, at der også er tid til hygge, afslapning og rigtig god mad. En ret underlig men også helt speciel tur.
Vi var med det samme overbeviste om at lilla Lua skulle på ski i en fart. Desværre er Lua meget udviklings forsinket og gik først da hun var tæt på 2 år. Da hun var blevet 4 år tog vi til Sverige for at forsøge om hendes balance var stabil nok til ski. Vi var der kun en dag og hun var til vores store glæde, rigtig glad for ski. I løbet af kun 2-3 ture, løb hun selv ned ad børnebakken.Vi var SÅ stolte og glade, da ski bl.a er en god sportsgren for hende, da det er med til at styrke hendes motoriske udvikling, som hun har meget brug for, når hun skal udvikle sig mentalt. Hun har talt om ski flere gange siden og vi er meget spændte på hvordan hun klarer det i år, hvor hun er blevet meget mere bevidst om, at ting godt kan være farlige. Palma skal også have ski under fødderne og det bliver fantastisk at se! Hun er ikke bange for noget og hun har efterhånden gået til ridning længe, så selvom hun er lille, så er jeg sikker på at hendes krop, er helt rustet til ski.
 |
| Lua - ret cool på ski og insisterede på selv at bære dem. (Beklager den lidt dårlige billedekvalitet, nogen havde glemt kortet til sit canon!!!) |
Jeg glæder mig som et lille barn, til at komme afsted og vil gerne høre jeres aller bedste oplevelser, om gode og børnevenlige skisports steder, rundt omkring i verden? Tak <3
