Jeg er en af de mødre, som egentlig har det alle bedst, når jeg er sammen med dem hele tiden -selvom jeg med garanti ville dø af stress. Så derfor er jeg ikke det! Savner dem hvis jeg ikke har set dem, i mange timer og har faktisk svært ved, ikke at kysse dem godnat om aften. Jeg både elsker og hader at blive sparket i hovedet om natten, men jeg elsker at kunne høre barne vejrtrækning, når jeg vågner op om natten, med hovedet fyldt af bekymringer og kigger ud i mørket.
I går så jeg ligesom resten af Danmark 'KNÆK CANCER' og jeg tudede. Jeg var alene hjemme med Palma, Lua sov hos mormor og min kæreste er i Kina, så jeg var pludselig meget alene, med en masse tanker. Jeg sad bare og krammede min lille pige, som puttede med mig i sofaen. Shit hvor er jeg bare taknemmelig for at vi alle 4 har det godt og er sunde og raske. Virkelig taknemmelig!
Mine bekymringer for mine børn og ikke mindst Lua, har dog været der hver dag, siden hun blev født. Snart 5 år siden! Lua er som mange af jer ved, ikke som en helt alm. pige på snart 5 år. Hun har haft mange udfordringer gennem hele sit liv og hun er bare SÅ sej! Hun har haft stort besvær med at udvikle sig som jævnaldrende og vi kæmper selv en kamp. Så jeg ved om nogen hvordan det er at have alvorlige bekymringer for sit barn. Det har gjort mig stærk og hver dag er en kamp for vores familie, men også glæde.
Tænk at være Mor til 2 piger, så smukke, så livsglade og helt igennem vidunderlige og samtidig meget forskellige piger.
Åh ja, det har været en hård uge, at følge alle de beretninger på tv.. jeg har også bare tudet og tudet og givet ekstra lange kram til min søn. Bekymringer hører vidst med til, at være forældre, i forskellig grader måske - men heldigvis også så mange mange glæder.
SvarSletHvor er det smukt skrevet Kira. Du rammer så præcist de helt specielle følelser, som man egentligt først kan sætte ord på, når man selv er blevet mor. Og der er ingen tvivl om, at Lua og Palma aldrig kunne have fået en bedre mor end dig. Et er, at du er deres mor i kød og blod. Men du bærer dem i dit hjerte - i hvert eneste øjeblik, med hvert eneste hjerteslag - og det skinner igennem. Og det er den smukkeste kærlighed i hele verden. Tak.
SvarSletSkønt indlæg med mange følelser som jeg også kan nikke genkendende til. Ja man kan først sætte ord på så stærke følelser når man får børn som dejligdansk skriver. Dejligt billede af dine skønne piger.
SvarSletForældrelivet er så mangefacetteret og det er fine præcise ord du sætter på det. Jeg kan i den grad nikke genkendende til dine følelser. Du har smukke piger, og de er heldige at have en mor, som værner om dem.
SvarSletBekymringen kender jeg godt fra Agnes, og det fylder utrolig meget i sindet - også ubevidst. Nu er vi kommet lidt på den anden side, men det ER bare hårdt med et barn man grundlæggende er bekymret for, og hvor man altid er på vagt ift. deres trivsel. Lua får alt den støtte hun kan ønske sig, og jeg håber at bekymringerne med tiden bliver mindre.
PS. Det er helt fantastiske billeder af de to guldklumper. Det bedste ved at give sit barn søskende er den synergi og omsorg, der er imellem dem.
they are the cutest!!!!
SvarSletxo, www.misspaulineveintage.jimdo.com
Skønne, skønne billeder.
SvarSletBørn er bare den største lykke og den største bekymring! Og at I så har noget ekstra bekymring - ja det er jo bare ekstra hårdt! Men hun er heldig med at have så omsorgsfulde og støttende forældre! For det er der ingen tvivl om at du/I er - det skinner igennem i dine indlæg og billeder (selv på lang afstand fra Jylland til Sjælland:-)) Og så er det jo bare nogle skønne, smukke piger I har!
SvarSletSkønne og dejlige piger <3 Deler din bekymringer og har det præcis på samme måde - min S fik extra mange kys lørdag aften!
SvarSletMange tanker til jer fra os Kira!
Kram
Har læst dit indlæg mange gange, det er simpelt så rammende og smukt beskrevet.
SvarSletDu har nogle skønne og smukke piger, som er heldige at have en betænksom og omsorgsfuld mor som dig.
Nu ved jeg ikke hvad du kæmper med mth til Lua, men jeg kan læse, af det du skriver, at din kærlighed, din opmærksomhed og din vilje vil hjælpe hende.
SvarSletJeg har selv en søn, nu 11, som også har lidt at kæmpe med... og man slipper nok aldrig af med at være bekymret, men jeg kan mærke, at jeg er blevet rigtig god til at fokusere på de positive ting og i det hele taget leve fuldt ud.
Kram til dig.