mandag den 21. oktober 2013

Æblekage med lakrids

Jeg elsker lakrids, kage og æbler! Har flere gange lavet denne himmelsk gode opskrift, på nok verdens nemmeste æblekage. Selve grundopskriften har jeg fundet engang på nettet, men har lavet en del om på den, så synes jeg vil dele den med jer.

3-5 æbler (afhængig af størrelsen)
250 g. hvedemel (evt. fuldkornshvede)
250 g. sukker
250 g. blødt smør
4 æg.
1 spsk. kardemomme
Korn fra 2 vanilje stænger
1 tsk. bagepulver
Piskefløde
Rålakridspulver fra Johan Bülow

Drys: 4 spsk kanel blandet med 4 spsk sukker, 200 g. hakkede mandler.

Bland blødt smør med sukker (jeg gør smørret blødt, ved at komme det 1-2 min. i micro ovnen). Kom derefter æg, vanilje (gem lidt af vaniljen til flødeskum), kardemomme og bagepulver i massen. Til sidst blandes melet i.
Kom halvdelen af dejen i en spring eller tærteform på ca. ø25 cm. Skræl æblerne og skær dem i tynde både, hvoraf halvdelen fordeles jævnt på dejen. Drys herefter med kanelsukker og kom derefter resten af dejen i formen. Fordel resten af æblerne, mandlerne og til sidst drys med kanelsukker.

Bag kagen i en fovarmet oven på 180 grader i ca. 1 time.

Pisk imens fløden, tilsæt lidt vaniljekorn og en tsk. lakridspulver. Når kagen er færdig drysses lidt lakrids støv over kagen og den serveres lun og lækker.






3 kommentarer:

  1. Uhmnn den ser godt nok lækker ud. tak for opskriften :)

    SvarSlet
  2. Det lyder virkelig lækkert og fine billeder!!

    SvarSlet
  3. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet