mandag den 26. august 2013

Økologi for alle...

Den store Økologiske uge er skudt i gang og selvom vi på min arbejdsplads hos Purebaby, ALTID 'fejrer' økologien, så gjorde vi i dag lidt mere end normalt. Jeg har nemlig været så heldig at modtage en stor shopping bag, fyldt med økologiske specialiteter. Rigtig mange kender jeg til i forvejen, men jeg har også fået smagt, en masse nye lækre sager. I den anledning bagte jeg i dag, et lækkert glutenfrit kerneknækbrød, med frysetørrede blåbær fra Rømer, som vi nød med en lækker blåbær-marmelade fra Rigoni di Asiago, Ginger Beer fra Ørbæk Bryggeri og en masse gode mandler og kandiseret ingefær fra både Rømer og Mill & Mortar. Fantastisk måde at starte en travl arbejdsdag, foran skærmen på.

Jeg synes det er super godt og vigtigt, at der bliver sat noget mere fokus på økologi, over hele landet. I kan selv opleve en masse spændende, økologiske arrangementer resten af ugen. Se meget mere her på siden og kom ud og bliv klogere på økologi.

Herhjemme går vi ALL IN på Økologi (uden at være fanatiske!) Alt grøntsager og frugt handler vi økologisk af hensyn til sprøjtegift, råt kød køber vi økologisk (i det omfang vi kan få det) af hensyn til dyre velfærd og dyrenes fodder naturligvis. Igen det samme med mejeri produkter, og forarbejdet kødpålæg kunne jeg ikke drømme om, at give til mine børn, hvis det ikke er økologisk. Hvad mange ikke ved, så er alt 'ikke økologisk' spækket med E-numre og det værste er nitrit! Nitrit er gift og selvom det indtages i små mængder, så bliver det til meget når det spises hver dag.

Selvom det er dyrt at leve økologisk, så håber jeg stadig at mange flere danskere, vil få øjnene op for vigtigheden og spare andre steder. For bliver efterspørgselen større, så bliver priserne også lavere, og vi er flere som kan være med. Herhjemme er 1. prioritering vores mad budget...og det er højt ja! Vi sparer meget hellere på dyrt tøj og andre materielle ting, for at kunne spise så sundt som muligt.

Hvor vigtigt er økologi for jer?

#1 Et billed af Lua & jeg taget til økodagen 2013
#2+3 Lidt af de mange godter som posen gemte på
#4+5 Formiddag i Purebaby's køkken  





2 kommentarer:

  1. Herhjemme er vi gradvist i løbet af de sidste par år omlagt vores indkøb til økologi, så vi nu lever ca. 80 % økologisk, og med omtanke og storindkøb af kød en gang om året, så er vores madbudget faktisk ikke steget særligt meget, og det giver en god mavefornemmelse at købe økologi, både for min familie og min egen sundheds skyld, dyrevelfærden og naturens skyld. Så håber også, at flere danskere vil få øjnene op for økologien, for det er jo kun sund fornuft at vælge økologien fremfor de konventionelle produkter.

    Mvh Pia

    SvarSlet
  2. Skønt indlæg - Vi lever fuldt økologisk herhjemme, selvom det til tider kan være frustrerende svært når man er afhængig af at supermarkederne er med en :)
    /Jimmy

    SvarSlet