torsdag den 23. maj 2013

Vores 'andet' hjem...

Om en uge rejser vi væk fra kulde, regn, regninger, rengørring og kedeligt havearbejde! Vi rejser til  Club LaSanta på Lanzerote, som er vores foretrukne familie feriested!
Vi glæder os helt vildt, for sidst vi var der, havde jeg Palma inde i maven og det er to år siden nu! Lua har været der 5 gange fra hun var 4 mdr. gammel og hver gang har bare været et perfekt rejsemål! Vi har sågar talt om, at vi på et tidspunkt ville bosætte os dernede, i et halvt års tid, så Kenneth kunne træne op til den årlige Ironman. Men det ville nok (desværre blive lidt dyrt i længden, uden nogen indtægt)

Club LaSanta er et sports resort beliggende på den mindre kønne ø, Lanzerote! Lanzerote er en vulkan ø, så der er faktisk intet grønt og de fleste badestrande er med brunt sand! Club LaSanta sport er over 25 år gammelt og er faktisk ikke særlig kønt, men helt vildt hyggeligt! Dog har det i de sidste år været under en total renovering og i 2014 skulle det stå helt sprit nyt og super luksus-fint! Vi glæder os til at se alle forbedringerne, når vi kommer derned!

Club LaSanta rummer ALLE muligheder for sport og vi elsker, at være aktive på vores ferie, fremfor bare at rende og shoppe (det kan man så heller ikke!), dase ved poolen eller spise! Der er ligeledes masser af aktiviteter i sports genren for børn, 'Børnehave' med vildt søde guider (der i blandt mange danskere), optræden for børn i alle aldre hver onsdag, hvor de søde små kan optræde med netop deres talent. De er så stolte og simpelthen så søde! Det er helt igennem et børnevenligt sted, med barnevogns ramper ved alle trapper, elevatorer, søde mennesker på alle restauranter, men utrolig meget tålmodighed og masser af børneballade!

Der er masser af muligheder, for god mad efter behov! Både 'All Inclusive' (det holder vi os altså fra), virkelig god Spansk gastronomi, tapas, god Italiensk mad og nu også Sushi. Det glæder jeg mig til at smage ;-) Der er også take away fra alle restauranter så man kan spise i lejligheden, hvis børnene sover! Kæmpe plus!

 Club LaSanta er et skønt sted, med et mix af alle slags mennesker! Selvfølgelig kommer alle de store sports udøvere dernede, så Tom Kristensen og B.S har vi stødt på flere gange. Dennis Knudsen er også en hamrende sej Ironman udøver og har faktisk lige gennemført, endnu en LaSanta Ironman i sidste uge. Sejt og Tillykke Dennis!! Så ham støder man også tit på da han træner dernede. Vi møder som sagt de samme folk igen og igen, for enten hader man eller elsker Club LaSanta. Elsker man det, så kan man ikke holde sig væk! Alle mennesker dernede er bare så søde og imødekommende. Alle render rundt i sports tøj og badesandaler og man behøver ikke tænke over, om man når mascaren til morgen, for det er bare så afslappet og hyggeligt!

Vi glæder os rigtig meget og jeg er ret spændt på, hvor meget sport og wellness der bliver til os denne gang ;-) Vi ved hvor dejligt det bliver for pigerne og det er jo i virkeligheden vores første prioritet når vi rejser.

Jeg har været igennem tusindevis af billeder fra vores ferier, så lidt blandene bolsjer til jer der ikke kender  Club LaSanta!

Har du været der? og hvad synes du?


Lua 4 mdr. til hendes første aerobic time <3

Far & lille baby Lua <3

Pool område og grimme grønne liggestole ;-)

Lua vild med vand <3 9 mdr. gammel

9 mdr. gammel 

Aftenleg på sportspladsen med Far

2,5 år gammel og elsker rutsjebanen

Leg i Club LaSanta bussen på legepladsen (mini golf i baggrunden)

Zididada (som imellemtiden kun er Jimmy) spiller hvert år i Januar på club dernede

Golf med Jimmy på den mest brune golfbane :-)

Lua NYDER tilværelsen. 13 mdr. gammel og snestorm i DK, men mange grader på Lanzerote! 

2.5 år gammel på legeplads og elsker bussen!

Lille pige, med sød numse <3



17 kommentarer:


  1. Nårr mini Lua <3 har aldrig været der, men min mor har lige været de på træningstur for andet år i streg, og har gennemført en mini Triathlon. Ville gerne derned engang, men ikke som min primære ferie:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mini mini Lua <3 Hold op hvor tiden den bare går!! Hvor er din mor bare sej at hun har gennemført en mini triathlon ;-)

      Slet
    2. Ja, smækker lille bebs. Synes også det er lidt vildt og sejt. Hun havde et skema fyldt med træning dagen lang, og hun synes det er det fedeste.

      Slet
  2. Årh nogle skønne billeder af smukke Lua <3
    Jeg er på ingen måder sportsinteresseret overhovedet -så det er ikke noget for mig :D - men min kæreste har været der et par gange med sin far, og de var også vilde med det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak søde Lisbeth! Hehe, det var jeg faktisk heller ikke før Kenneth præsenterede mig for stedet! Jeg får så meget god energi af at være dernede og det er så fedt at man kan lave alt slags sport, både det som får pulsen op, men også dygning, windsurfing, golf, yoga, stress down m.m Samtidig kan man få gode drinks, god mad og sol på kroppen <3

      Slet
  3. Årh, jeg gad også godt sydpå! Tænk sig, jeg havde en forestilling om at det ikke var specielt godt til børnefamilier - netop fordi jeg tænkte, at hvis man gerne vil træne det meste af tiden harmonerer det jo lidt dårligt med småbørn? Men det må jeg jo så bare få revideret det syn. :)

    Jeg havde ALDRIG gættet at det var din favoritferie, og tre gange på et år er dælme også meget. ;) Når jeg ser billederne savner jeg helt at træne og fitness. Nu bliver det bare til en ugentlig svømmetur, og det er bare ikke det samme som en god fitness time. Burde virkelig hanke op i mig selv, og finde det der frirum i hverdagen, så det kan lade sig gøre. (hvorfor er så mange fitness hold i øvrigt også midt i ulvetimen, suk)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fantastisk for børn Maiken! Når de er 3 år kan de blive passet i 'børnehaven' hvor de afholder skattejagt, bagedag, stranddag mm. Man træner jo blot 100 meter fra ens børn, så man kan holde øje!
      De gange vi har været der, har Lua været for lille til BH alene, men man må stadig gerne være der, bare sammen med en forældre. Ellers har vi bare skiftes til at passe hende og når hun sov, stod hun bare uden for trænings centeret eller ved træningspoolen så vi sammen kunne træne et par timer der!

      Hehe, det havde jeg heller ikke regnet med, at mange havde troet om mig! Men jo det er virkelig et sted, hvor jeg renser ud og re booster min krop! Jeg er også ekstrem dårlig til at træne herhjemme! Fitness DK har tjent MANGE penge på mig efterhånden!

      Slet
  4. Maiken, bare kom herover så kan vi træne sammen, ha ha;)
    Jeg har hørt at Fuerteventuras Las Playitas skulle være endnu mere børnevenligt! Men har også hørt at La Santa skulle blive super efter renoveringen... VI kender en del der tager derned årligt;)

    Jeg havde heller ikke gættet at det var dit yndlingssted Kira! Jeg troede at det var noget med Bobler og at sidde på en terrasse og nyde livet(i langsom tilstand) Der kan man bare se!:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også talt om at prøve Playitas skulle være fedt, men det er mest fordi det er nyt og lækkert! Sports aktiviteterne er slet ikke som på LaSanta og alle vi kender, synes der er ret kedeligt og stille...MEN kan ikke udtale mig før vi en dag selv prøver det ;-)

      Hehe, nej det regnede jeg heller ikke med, at mange kunne gætte! Selvfølgelig elsker jeg bobler, men jeg er super hyber aktiv og vildt dårlig til at sidde stille. Mine piger har desuden så mega meget krudt i måsen, at det slet ikke duer med dem!

      Slet
    2. Det skal nok passe at Playitas er lidt mere roligt(nok derfor at folk siger det er børnevenligt!) Ha ha, men det kommer faktisk alligevel ikke bag på mig... selvfølgelig skal der være gang i den med dig(og ungerne);)

      Slet
  5. Heldige dig! Vi er lige kommet hjem fra playitas. Vi var afsted med vores to piger på 3 år og en på 4 måneder. Det var perfekt. Playitas kan også anbefales. Vi var der for anden gang og overvejer allerede hvornår vi kan komme afsted igen.
    Vh Heidi Philipp

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt at høre fra en med små børn, at playitas er børnevenligt! Vi har overvejet det 100 gange, men er altid vendt tilbage til LaSanta, da vi ved hvad vi kan forvente! Håber snart at i kommer afsted igen ;-)

      Slet
  6. Hmm, jeg er sikker på, at Kæreste ville elske det (og Bean er glad, hvis der er vand, legeplads og andre (større!) børn, hun kan efterligne. Men jeg er meget mere til kulturferier, som vi altid har været på som børn, unge og en sjælden gang voksne, med vores forældre. Vi tager et smut til Berlin til sommer - selvfølgelig på den børnevenlige måde - men jeg skal ikke kunne afvise, at det også engang bliver charter til os. Jeg ved, Kæreste gerne vil. I ser super glade ud - herligt, I har fundet jeres bedste ferieform :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe jeg synes faktisk slet ikke, at LaSanta kan forbindes med Charter! Men jeg er nu vild med at det bare funger med guider og det hele. Det er bare så nemt med børn! Så jo lad os bare kalde det for charter ;-)
      Fedt med Berlin, det vil jeg også, men ikke med mine børn. Der er alt for meget knald på dem, så det vil være mere stress end ferie.
      Vi elsker det og nyder alle vores uger vi kommer afsted!

      Slet
  7. Åh suk... Jeg ELSKER Lanzarote... Ikke så meget LaSanta gotnok, men øen og alle dens facetter er jeg fuldstændig vild med. Vi har også været der mange mange gange - og jeg håber sådan, vi snart kan komme tilbage.
    Vi plejer at bo på et lillebitte privat lejlighedshotel i Playa del Carmen - helt ned til vandet. Det er fantastisk! Rigtig god tur derned - og skulle du få dig en gang papas arrugadas med mojo og et koldt glas Grifo til, må du godt sende mig en tanke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor sjovt så forskellige vi er ;-) Jeg synes virkelig at der er så grimt og kedeligt, så lukker bare øjnene, sætter mig ind i bussen og hopper glad ud når vi når til LaSanta! Vi har faktisk også været i Carmen og det er en rigtig hyggelig lille by. Tror dog at jeg ville kede mig en hel uge eller to der. Sender dig masser af tanker ;-)

      Slet
    2. Hahaha - ja, det er sjovt med forskellighed :)
      Vi plejer at leje bil og køre ud på øen - der er virkelig mange fantastisk smukke steder, både grønne frodige områder og hvide strande - og så selvfølgelig den rå vulkannatur :) Vi er så heldige at kende nogle, der har boet dernede i over 20 år - og de kender selvfølgelig alle de bedste steder.
      Vi er ikke så vilde med alt det turisthejs der er i Pto. del Carmen - fx. alle de engelske sportspubber med kæmpetv´er - så det forsøger vi at slippe laaaaangt udenom... Men vores lille hotel i vamdkanten er virkelig dejligt. Suk - bare det var mig, der kunne se frem til lidt canarisk sol inden længe. Det må jeg godt være lidt misundelig på, ikk ;)

      Slet