tirsdag den 17. december 2013

Gaver til den lille dukkemor

Herhjemme går vi faktisk slet ikke op i det gaveræs, der i manges øjne hører julen til. Mine piger er heldige at de har/får alt hvad de har brug for - og mere til! De kan faktisk slet ikke rumme at få meget mere end 1-2 gaver hver, når det er jul og fødselsdage.
Derfor får de heller ikke, hverken pakkekalender eller adventsgave. Jeg synes at vi voksne skaber et behov, som slet ikke er der. Det er mange nok rigtig meget uenige i, men sådan har vi nu en gang valgt at det skal være her hjemme. Hvis de en dag begynder at interessere sig for, den rare julemand og de tilmed tror at han kommer med gaver om natten, så er jeg sikker på at de ikke vil blive glemt! Lua har næsten lige haft fødselsdag og fået så rigeligt, så tanken var egentlig at de ikke skal have julegave af os i år. De får allerede 5-8 gaver hver af både bedsteforældre+oldeforældre, så det er rigeligt til at glæde dem. Jeg ved allerede at det ikke er dem, som glæder sig mest til gaverne, men derimod giverne.

Men så for nyligt faldt faderen i Barbie fælden og gik lidt amok! Nu er hans bil proppet med biler, hestetrailere, dukker og heste! Jeg tænker at Lua kan få en af tingene juleaften, eller i juleferien og resten må vente :)

Palma er meget glad for babydukker og elsker at være mor for dem (mit hjerte smelter fuldstændig!) og hun har mange dukker! Dog har vi kun Baby Born og lignende dukker, med hård krop. Palma er så lille endnu og jeg ved bare, at hun ville knuselske en blød og let dukke, så jeg blevet nødt til at klikke en lille og blød dukke hjem til hende. Sådan en smuk dukke, skal da også have en fin lift samt et sæt tøj. Carmen Gonzales dukker er meget mindre end babyborn, så derfor har vi slet ikke noget tøj som vil passe den yndige pige.

Dukke: Carmen Gonzales 'Emma' // Dukkelift Moulin Roty // Dukketøj: Corolle 


4 kommentarer:

  1. Ih hvor yndige ting. Rart at se noget fint dukketilbehør som ikke er Toys'r'us-lyserød ;)

    SvarSlet
  2. Min datter ELSKER selv dukker og da jeg selv i sin tid, solgte mange dukker (da jeg var ansat i KREA) så er man bare blevet "fin" på den der dukkefront ;O)

    Måske kender du dem allerede Corolle dukkerne. Det er simpelthen de mest vidunderlige dukker og der er også en til Palma (i hendes størrelse) Dukker har bløde kroppe, men "rigtige" arme og ben. De har den mest vidunderlige duft af vanilie og de holder for ever og ser næsten ud som "rigtige" små babyer.

    Det er helt sikkert et værd at tage et kig på og NEJ, jeg er ikke sælger - men fra en "dukkemormor" til en anden....en Corolle dukke er det BEDSTE der findes <3

    Mange hilsner
    Betina

    SvarSlet
  3. For Karla er dukker altså også det allerbedste legetøj (foruden legekøkkenet) og hun har to dukker en blød samt en hård babyborn, og det er klart den bløde der er favoritten. Den er dog så brugt at den godt kunne bruge en afløser.

    SvarSlet
  4. Du har SÅ meget ret mht. gaveræset. Mine to yngste drenge forstår sig slet ikke rigtigt på gaver endnu, mens den ældste på 4 er træt af at pakke gaver op, længe før der ikke er flere tilbage. Han får lov at pakke dem alle op, men kan slet ikke overskue mængden bagefter, så f.eks. sidste år fik han meget Lego, hvor vi så gemte det meste af det og fandt det frem løbende igennem året. På den måde bragte det meget mere glæde med sig!

    SvarSlet